Om alvorens oprigtighed

Det flydende i tiden er umuligt at håndtere. Derfor disse forsøg på at gribe et øjeblik. Hver gang er det et nyt forsøg, hver gang er forsøget mislykket.

Hvad var det der skete? Blå himmel knusende bagefter dæmningen ruller bølgerne frem som spejle. Og køerne ude i gumlende på vej videre i hver vores bil. Læste i en bog og lagde den fra mig igen. Uden mere betydning. Skrev en besked til en ven. Kørte til arbejde. Stod lidt i solen. Kom! Stil dig her i solen. Tak. Nå, nu er vi så der. Det var så lidt. Nærmest ingenting. Nærmest en svale på vej over tagryggen. Nærmest hvid og anemone. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar