Hele tiden hvidt overalt over markerne, siger du, og mener himlen. Og bilen er fuldkommen våd af dug. Og græsset lyser og slåen har sat sine blomster op i den vindløse hvidhed. Der ligger en kat i porten. Den virker tilfreds med livet. Der ligger et par poser med pap. De har det roligt med at ligge der. Der er så mange ting, jeg skal mene noget om. Så er det bare markerne, der spirer grønt ud over alle sine flader. Så er det det urimelige der spirer i alle dine samfund. Bipersoner har vi forvandlet os til. Rågernes reder på øverste etage. I bøgenes kroner råber de videre helt uden hensyn. Så kører vi ud under den hvide himmel.