10. digt med lukkede øjne

der var tusinde kyster i denne ene forsimplede kyst
der var fyldt med sine små
små små
altså stenene strakte sig ind i deres nedslidning
vi nedslog os i et lille hjørne af verden
hvor vores hænder kunne vokse
og vokse
vores arme den måde huden blev nere detaljheret
de hlatte sikstrpåker
ig sjivbybdebes grp
de glatte solstråler
og denne skovbundenes grå
vi var tusinde kyster i dette ene hav